En tillægs gevinst

Vi er rigtig mange der hver dag føler maven er ved at springe i luften, og ofte må forlade toilettet med uforrettet sag.

Jeg er en af dem, blev særlig ramt efter et par blodpropper som ændrede en masse i min rutinevante krop, og en af ændringerne var nu oppustethed og forstoppelse. 

Jeg har prøvet så meget gennem tiden, noget virker bedre end andet, men intet fjerner problemet. Men måske er jeg på vej mod bedre tider.

De sidste 10-12 år har jeg takket været min dejlige kone Agnieszka været på en lang rejse angående kost, hvor jeg i dag spiser meget anderledes end for 10 år tilbage. Er gået fra typisk gammeldags dansk tung kost, til let varieret kost i dag. Vi spiser mest fjerkrå, fisk og skaldyr, salater, grønsager, kartofler, lidt ris og pasta (fuldkorn) det samme med brød kun fuldkorn. Lidt oste og masser af æg. 

Det har hjulpet en del på min maves tilstand, har fundet ud af et glas kefir hver dag også gir bedre mave. Men for nogle måneder siden begyndte jeg at drikke yerba mate meget mere regulært end hidtil. Før drak jeg meget tilfældigt og ikke altid hver dag.

Men jeg har igennem de sidste par måneder drukket 3-4 kopper hver dag fra sen eftermiddag og aften, nogle gange lidt flere kopper. Jeg starter med varm yerba mate 70 grader vand påfylder et par gange med varmt og de sidste kopper med koldt vand,

Det var helt tilfældigt at jeg fik lyst på denne tid og holdt mig til yerba mate. Men efter en uges tid opdagede jeg at jeg faktisk havde det rigtig godt i maven, ingen oppustethed, jeg blev obs på om det nu var et tilfælde eller en ide jeg havde. Prøvede at springe en dag over, og dag to begyndte min mave at stramme til, drak igen yerba mate og dagen efter mave i balance. 

Om det kun er mig det virker sådan på har jeg ikke nogen erfaring med, men jeg tror på at de ingredienser og øvrige fordele der er i yerba mate har været med til at give min mave og tarm flora de bedste betingelser. Så ja ikke alene prøver jeg på at sælge og sprede yerbas gode egenskaber, jeg har fundet en god mave ven der hjælper mig til en god balanceret dag, og så smager den også rigtig godt. Win win for mig!