Sådan vedligeholder du og passer bedst på din mate-kop af kalabas

Sådan vedligeholder du og passer bedst på din mate-kop af kalabas

Der er få ting, der er smukkere end en håndlavet mate-kop i ægte kalabas. Men for at vedligeholde sin kop, så den forbliver med at være smuk og sund, er der et par gode huskeregler. De er heldigvis ret lige til. Læs med her for at passe bedst på din kop.

Sådan holder du din kop sund efter hver brug

Det vigtigste er, at du har styr på, hvad du skal gøre efter brug. Her får du tre huskeregler efter brug:

  • Skrab alt yerba mate-teen ud med fx en ske eller bombilla og skyl kort efter med koldt eller lunkent vand. Se efter at der ikke sidder rester af yerba mate i koppen.
  • Dup nu koppen tør indvendigt med et rent viskestykke eller et stykke køkkenrulle.
  • Lad den tørre helt et sted med god luft, gerne stående på skrå, inden næste brug. Dette er det vigtigste skridt for at holde din kop sund. Ved at lade den tørre helt inden næste brug, forebygger du mug i koppen, da kalabas er organisk materiale.

Opbevaring

Opbevar koppen tør, stående og med god luft omkring sig – gerne på en hylde eller i et koprum, ikke lukket inde i en pose eller skuffe. Hvis koppen har en krave i alpaka (nysølv) eller andre metaldetaljer, kan disse poleres forsigtigt med en blød klud, hvis de mister deres glans.

Undgå også...

  • Sæbe, opvaskemiddel og opvaskemaskine. Sæbe kan sætte sig i kalabassens porer og ødelægge smagen af din maté. Vand er nok. Aldrig sæt din mate-kop i opvaskemaskinen heller, da varmen og vandet vil ødelægge både kalabas og læderbeklædning.
  • Direkte sol eller varmekilder (fx radiator) til tørring. Kalabassen kan slå revner, hvis den tørrer for hurtigt eller ujævnt.
  • At læderet kommer i længere tids kontakt med vand. Hvis din kop er beklædt med læder - som vores kopper er - kan læderet kan tage skade og ændre form, hvis det kommer i kontakt med vand i lang tid. Sørg for at holde læderet tørt og tør eventuelt vand af med det samme
  • At lade brugt yerba blive stående i koppen i længere tid. Fugtig yerba mate er den hyppigste årsag til skimmel.

Ofte stillede spørgsmål

Skal en ny kalabas-kop "kureres" før brug? Ja, vi anbefaler altid, at du kurerer din kalabas, inden den tages i daglig brug. Det hjælper med at fjerne bitterhed fra kalabassens naturlige overflade og gør den klar til brug. Du kan få vores fulde guide til det her: "Sådan kurerer du din kalabas og gør den klar til brug".

Kan jeg bruge min kalabas-kop til andet end yerba mate? Vi anbefaler at holde koppen til yerba mate. Andre drikke kan påvirke smagen af din fremtidige maté og øger risikoen for skimmel og lugtgener.

Hvor ofte skal jeg vaske min kop grundigt? En hurtig skylning efter hver brug er nok i det daglige. Du behøver hverken sæbe eller en dybere rengøring, medmindre du oplever lugt eller skimmel.

Hvor længe holder en kalabas-kop? Med den rette pleje kan en kalabas-kop holde i mange år, og både kalabas og eventuelt læder udvikler ofte en flottere patina, jo mere den bruges.

Tilbage til blog